Vuvuzelaen var der, fyrværkeriet og champagnen ligeså. Og ikke mindst havde en oprykningsfest også fundet vej til Lyngby Stadion søndag eftermiddag med Lyngbys 1-0-resultat mod Vejle.
Holdet nord for København skulle blot bruge uafgjort mod et formsvagt Vejle-hold for at sikre sig, at næste sæson står på Superliga-bold.




























