Cheftræner Lars Olsen må have haft bange anelser, da han så sin topscorer, Hans Henrik Andreasen, gå ud med en skade i foden i dagens 3-1-sejr over Sønderjyske.
OB spiller på torsdag den første af to play-off-kampe om at komme i Europa Leagues gruppespil mod skotske Motherwell, og Hans Henrik Andreasen er med sin øjeblikkelige målform en vigtig brik for odenseanerne.




























