14.00 Esbjerg-FCN
11 mål i de seneste fem kampe er et udbytte af en offensiv satsning, som Esbjergtræner Ove Pedersen er tilfreds med. Og han forudsiger en underholdende kamp, hvor Jeppe Mehl kan gøre comeback efter en kort skadepause.
Hos gæsterne er midterforsvareren Andreas Bjelland langt om længe superligaklar. Han har ikke spillet siden anden runde sidst i juli. Til gengæld er højreforsvareren Henrik Kildentoft ude med en skade, han pådrog sig i 3-0-kampen mod AC Horsens for en uge siden. (Canal 9)




























