pres. Silkeborgtræner Troels Bech mener, han håndterer et hårdt mediepres udmærket, men fortæller også til en ny undersøgelse, at han bliver meget aktiv i den slags perioder.  Arkivfoto: Ernst van Norde

pres. Silkeborgtræner Troels Bech mener, han håndterer et hårdt mediepres udmærket, men fortæller også til en ny undersøgelse, at han bliver meget aktiv i den slags perioder. Arkivfoto: Ernst van Norde

Superligaen

Trænerne har godt styr på stressniveauet

En toptræner er mindre stresset end gennemsnitsdanskeren, viser en undersøgelse.

Superligaen

Dårlige resultater, forsmåede spillere, kritik i pressen, rasende fans, utilfredse fodboldledere og sponsorer, fyringstrusler, et familieliv, der knirker, fordi meget af trænerens arbejde foregår i weekenderne, på helligdagene eller om aftenen ...

LÆS OGSÅ Der er mange ting, der kan gå galt og påvirke ens velbefindende, når man er træner for et superligahold i fodbold. Men hvor stressede er trænerne i de danske topklubber egentlig? I et samarbejde mellem Hans Jerver, forfatter til bogen ’Vind eller forsvind’, og stresskonsulent Lis Lyngbjerg Steffensen er alle danske superligatrænere blevet tilbudt en stresstest. Undersøgte faresignelserne Ti cheftrænere i Superligaen anno 2010 sagde ja tak til tilbuddet.

De svarede helt anonymt på en række spørgsmål om deres stresssymptomer, arbejdssituation, privatliv og personlige forhold. Et computerprogram regnede derefter deres stressniveau ud.



Trænerne fik dermed en nem og hurtig adgang til at afgøre, om de lå i det grønne, gule eller røde område – eller med andre ord: om de kan fortsætte deres trænergerning, som de plejer, om de skal være opmærksomme på nogle faresignaler, eller om det er på tide at gøre noget drastisk ved deres livssituation for at forebygge alvorlige stressrelaterede sygdomme, der i værste fald kan ende med, at man får en ændring af personligheden, blodprop, skader i hukommelsescentret i hjernen eller dør.

Overraskende resultat
Men trænerne har ingen grund til bekymring. Undersøgelsen viser, at deres stressniveau i gennemsnit er næsten 40 procent lavere end gennemsnitsdanskerens.

»Det er meget overraskende, og jeg ville umiddelbart have troet, at superligatrænerne lå højere oppe på skalaen, for der er mange stressfaktorer, der kan påvirke dem. Men svarene i testen viser, at de generelt har rigtig godt styr på livet både på og uden for banen og derfor er godt rustede til at klare de krav, der stilles til jobbet«, siger Lis Lyngbjerg Steffensen.



Stresskonsulenten har skrevet fire bøger om stress og ledelse og igennem årene testet ledere og ansatte i erhvervslivet ved hjælp af den internetbaserede stresstest. Testen benytter en skala fra 1-10, hvor 1 er det laveste stressniveau. Gennemsnitsdanskeren har et stressniveau på 4,9, mens de ti trænere i gennemsnit har et stressniveau på 3,0.

Lis Lyngbjerg Steffensen siger, at undersøgelsen viser, at de danske toptrænere generelt har et godt fundament at stå på i forhold til deres krævende job.

Massivt pres
Stresstesten af de ti trænere blev for de flestes vedkommende foretaget midt i den afgørende fase af Superligaen foråret 2010, hvor der var ekstra pres på under kampene. De fleste af trænerne troede derfor, at de var mere stressede, end stresstesten viste.



Men at trænerne føler sig pressede i sådan en periode, hvor krav og målsætninger for sæsonen skal indfris, kan Lis Lyngbjerg sagtens forstå.

»Trænerne er jo virkelig oppe at køre under disse kampe, hvor deres adrenalin kører rundt i kroppen på dem. Det er bare ikke kronisk stress, de oplever. Det er i stedet akut stress, som hurtigt forsvinder igen efter kampen. Mennesket er indrettet til at yde sit bedste i korte perioder, og det svarer godt til den periode, som en kamp varer. Men trænerne er gode til at falde ned igen efter kampene, for ellers ville deres testresultater have set helt anderledes ud«, siger Lis Lyngbjerg og fortsætter:

Mulighed for at restituere
»I stressmæssig henseende er tre måneder – som en forårssæson i Superligaen varer – en overkommelig periode, selv om der er pres på, og testresultaterne viser jo også, at trænerne fysisk og psykisk sagtens kan håndtere det. Men det er meget vigtigt for dem, at de har en mere rolig periode bagefter, så de dermed får mulighed for at restituere sig og komme helt ned i gear«.



I samtaler med trænerne efter testen fik Lis Lyngbjerg uddybet, hvorfor de stressmæssigt er så godt kørende.

»Selv om skiftende arbejdstider og megen rejseaktivitet kan være en belastning, så er der ingen tvivl om, at der er en stor arbejdsglæde forbundet med jobbet. Nogle nævnte, at det betyder meget for dem at se spillerne udvikle sig, at vinde kampe og at være udendørs«.

Trænerne vant til at være i god form
At trænerne selv har spillet fodbold og er vant til at røre sig og være i god form, er en anden faktor, som Lis Lyngbjerg mener er medvirkende til, at de kan holde så lavt et stressniveau.

»Nogle sagde, at de tidligere i karrieren var mere stressede og bekymrede for, om de kunne indfri de høje forventninger til dem. Men den stressfaktor er ikke længere til stede i samme grad, fordi de nu er blevet mere erfarne og afklarede. Andre nævnte, at de havde gjort op med sig selv, at fyringstruslen er en del af gamet, som de ikke lader sig stresse unødigt af, mens endnu andre for længst havde gjort op med sig selv, at hvis jobbet ville gå ud over konen eller børnene, så holdt de op. Det er rigtig godt rent stressmæssigt at have tænkt de tanker, for dermed har man altid en plan B at læne sig op ad«, siger Lis Lyngbjerg og uddyber:



»Selv om enkelte af trænerne nævnte, at det godt kunne skabe nogle irritationsmomenter i baglandet, at manden ofte er væk om aftenen eller i weekenderne, så er det ikke noget, der giver sig udslag i testen. Den viser derimod, at de har det godt på hjemmefronten. Jeg tror heller ikke, man kan få det til at fungere som toptræner, hvis træneren er uenig med ægtefællen derhjemme om, at han arbejder på de tidspunkter – som en træner jo gør«.

Ikke alle havde lyst
Lis Lyngbjerg gør opmærksom på, at det ikke er alle Superligaens trænere, der er med i undersøgelsen. De, der sagde nej tak til at deltage, havde enten for travlt, havde ikke lyst eller vendte ikke tilbage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden statistisk usikkerhed ved undersøgelsen er, at man selvfølgelig har mulighed for at snyde ved udfyldelsen af et spørgeskema.



»Men efter de personlige samtaler, jeg har haft med de trænere, der deltog, er det mit indtryk, at de har svaret så sandfærdigt som muligt«, siger Lis Lyngbjerg.

Opdelt i personlighedstyper
Spørgsmålene i stressbarometeret viste også, hvilken personlighedstype trænerne er. Der skelnes mellem to typer – nemlig en A- og en B-personlighedstype. Folk med en A-personlighed er typisk konkurrencemindede, fortravlede og lidt utålmodige typer, der er disponerede for at få hjerte-kar-sygdomme, hvis de er stressede i længere perioder, mens B-personligheder er mere langmodige og langtidsholdbare, hvad angår stress.

Testen af trænerne viste, at de alle uden undtagelse hælder imod A-personligheder.



»De ligger faktisk alle en del højere end landsgennemsnittet. Det fortæller os noget om, at trænerne er lidt machoagtige mænd, der vil vinde, og som kan gå forrest. Jeg tror heller ikke, at man kan være superligatræner, hvis man er sådan lidt: Vi skal alle sammen være her, og det er ikke afgørende at vinde, men at være med. Man skal nok kunne skære igennem. Men hvis man ligger lidt for højt i type A-personlighed, skal man som mand i en vis alder have styr på sit blodtryk, fordi der kan komme hjerte-kar-problemer«, siger Lis Lyngbjerg.

Hold øje med helbredet

Der er heldigvis aldrig forekommet dødsfald blandt trænerne under kampe i den danske Superliga, sådan som det er sket i udlandet.

Lis Lyngbjerg synes alligevel, det er en rigtig god idé, at de danske trænere på trods af deres gode stresstal sørger for at give sig selv et regelmæssigt helbredstjek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Så længe deres generelle stressniveau er så lavt, som det er nu, så er der ingen risiko forbundet med at håndtere det forhøjede stressniveau under kampene. Men intet varer jo nødvendigvis ved, og skulle nogle af dem opbygge et højere stressniveau hen ad vejen, så skal de være opmærksomme på risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor synes jeg, trænerne skal holde et vågent øje med deres stressniveau, og jeg anbefaler, at de får et regelmæssigt helbredstjek, hvor de får målt deres kolesterolniveau, blodtryk med mere«. Teksten er et uddrag af bogen ’Vind eller forsvind’ – netop udkommet på Byens Forlag.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce