Da han blev fyret som direktør i september, sagde han, at fremtiden muligvis stadig lå i OB i en anden funktion. Men det bliver ikke til noget, fortæller administrerende direktør Thomas Christensen i et interview med Ritzau.
»Det er ikke aktuelt. Vi skal videre, og det er den beslutning, der er truffet i den sammenhæng. Der har været en dialog mellem os, men alle skal videre, og det skal Kim også«, forklarer Thomas Christensen.




























