Bestyrelsesformand Per Bjerregaard sidder endnu mere massivt på magten i Brøndby, efter at direktør Ole Palmå og tre bestyrelsesmedlemmer har forladt klubben. Det mener formanden i foreningen Det Nye Brøndby, Troels Johnsen, som står i spidsen for en række aktionærer, som ønsker en ny ledelse i Brøndby. Derfor vækker afgangene stor ærgrelse.
LÆS OGSÅ Kaos i Brøndby: Opgør sprænger ledelsen
»Vi er rystede og chokerede over udviklingen i Brøndby, men vi er ikke overraskede. Vi er kede af, at Ole Palmå forlader klubben. Vi så ham som en meget kompetent direktør og en mand, som repræsenterede en ny generation«, siger Troels Johnsen.




























