Når Brøndby-spillerne på fredag løber ind på Lyngby Stadion til deres tredjesidste superligakamp, skal de sandsynligvis kigge godt efter for at få øje på deres normalt så iøjnefaldende tilhængere.
En stor flok af Brøndbys tilhængere boykotter nemlig kampen i protest mod for høje billetpriser. Det fortæller formanden for den uofficielle fanklub Alpha Brøndby til politiken.dk.




























