Der findes næppe én fodboldekspert, som vil pege på, at HB Køge undgår at bliver nummer 11 eller 12 i Superligaen.
En af eksperterne, Canal 9’s Erik Rasmussen, tidligere cheftræner i bl.a. FCM og AGF og forhenværende spiller i blandt andet Herfølge og Køge, har lovet, at han vil cykle fra sit hjem i Herning til Herfølge, hvis oprykkerne klarer frisag. »Det bliver sjovt at se ham på den tur næste år«, siger HB Køge-anfører Thomas Guldborg Christensen. Han er en fornuftig og begavet fyr, der selvfølgelig, som han siger, udmærket forstår logikken i, at alle og enhver allerede inden første kamp har dømt Herfølge-Køge-holdet til samme skæbne som i 2009/10-sæsonen.




























