De 11 øvrige Superligamandskaber kunne absolut intet stille op, da FC København i sidste sæson kørte alt og alle over og vandt det danske fodboldmesterskab i suveræn stil.
Men midt i sejrsrusen måtte de nyslåede mestre også sande, at alting har en ende: Københavnerne måtte således vinke farvel til hele tre af de fire faste spillere i forsvarskæden (Mikael Antonsson, Oscar Wendt og Zdenek Pospech), offensivprofilen Jesper Grønkjær samt midtbanegeneral og anfører William Kvist.




























