Det er ikke meget, FC København kan tage med fra nederlaget til AC Horsens, når de forsvarende mestre møder Hannover 96 på udebane i Europa League torsdag aften. Sådan lyder vurderingen fra midterforsvarer Sölvi Ottesen.
»Vi skal være bedre alle steder. Vi skal være mere kompakte i defensiven, vi skal være skarpere foran målet. Vi skal være skarpere i alle ting, vi gør«, siger Sölvi Ottesen.




























