Flankeret af klubdirektør Jan Lockhart og sportschef Ole Bjur var den nye dreng i klassen, Auri Skarbalius, manden i centrum, da Brøndby holdt pressemøde i kølvandet på Henrik Jensens fyring mandag morgen.
Auri Skarbalius får en håndfuld kampe til at rette op på mandskabet, der ligger nummer ti i Superligaen. Et hav af nederlag, for få point og en hurtig exit fra Europa League, var årsagerne til Henrik Jensens fyring, lød den indledende forklaring fra Ole Bjur.




























