Der var skarphed til forskel, da Brøndby tabte 1-3 i Parken til FC København. Det mener Brøndbys træner, Auri Skarbalius, som ærgrer sig over nederlaget.
»Vi spillede rigtig godt i det sidste kvarter af første halvleg. Sjovt nok scorede FCK 1-0-målet i vores bedste periode. Men vi viste moral og kom tilbage på 1-1. Det viste igen holdets mentale styrke. Desværre begyndte anden halvleg med, at vi smed nogle bolde væk, som kostede«, siger Auri Skabalius.




























