Baneinvasion, romerlys og snebolde.
Brøndbys fans har ikke opført sig særligt godt i dette efterår, og Dansk Boldspil-Union (DBU) kommer med en dom i begyndelsen af næste uge.
Det fortæller formand for DBU's turneringsudvalg, Peter Ebbesen, som også understreger, at det er baneinvasionen i pokalkampen mod FC København, som der kommer en specifik afgørelse om.
'Mureren' stod bag baneinvasion på Brøndby Stadion»Romerlyset i Farum og sneboldene i Haderslev er såkaldte retningslinjesager, som vi har en praksis for. Det, der skete efter kampen mellem Brøndby og FC København, var helt uden for nummer«.
»Så det er den, vi fokuserer på at træffe en afgørelse om, og vi forventer, at afgørelsen falder i starten af næste uge«, siger formand for DBU's turneringsudvalg, Peter Ebbesen, til tipsbladet.dk.
Romerlysene kom hurtigt væk: Men snebolde fra Brøndby-fans fører til indberetningI pokalkvartfinalen mod FCK løb Brøndbys fans ind på banen og provokerede FCK-fansene, og begge parter begyndte at kaste romerlys og andre genstande mod hinanden. Politiet måtte stoppe urolighederne, inden de eskalerede yderligere.
I de seneste to superligakampe på udebane mod FC Nordsjælland og Sønderjyske har der også været ballade, da Brøndby-fansene har kastet med både romerlys og snebolde, men de sager er ikke lige så alvorlige som baneinvasionen.
ritzau
fortsæt med at læse



























