Trods udsigten til en betragtelig nedgang i lønindtægten var humøret påfaldende højt på træningsbanen, da Brøndbys Superligaspillere på en grå januardag gennemførte sæsonens anden træning.
Ledelsens fondsbørsmeddelelse om, at et af punkterne i klubbens redningsplan var en kollektiv lønnedgang på 10 procent for alle ansatte, var for en stund glemt, da de gamle spillere jublende revancherede gårsdagens nederlag i det afsluttende træningsspil og de unge derfor måtte lægge rumpetter til otte hårde afslutninger fra 11 meters afstand, der afstedkom betydeligt flere ømme balder end da de unge vandt dagen inden.




























