Brøndby Kommune er fortsat stærkt interesseret i at købe lokalerne på Brøndby Stadion, hvor Brøndby Gymnasium i øjeblikket holder til.
Det siger borgmester Ib Terp (S), efter at Statsforvaltningen har givet kommunen et nej til at købe lokalerne af den kriseramte fodboldklub Brøndby IF. Nu vil kommunen anke afgørelsen.




























