Brøndby-konkurs vil give spillerne store tab

Pres. Hvis der ikke går løn ind på kontoen i løbet af tre hverdage, så kan spillerne ifølge deres kontrakter frit forlade Brøndby.
Pres. Hvis der ikke går løn ind på kontoen i løbet af tre hverdage, så kan spillerne ifølge deres kontrakter frit forlade Brøndby.
Lyt til artiklen

Når den kriseramte superligaklub Brøndby IF og Spillerforeningen forhandler om en afdragsordning i den godt 30 millioner kroner dyre feriepengesag, er der meget på spil for begge parter. For klubben handler det om at undgå konkurs – det vil ifølge næstformand Benny Winther være en aktuel risiko, hvis ikke de når frem til en aftale. Men også for spillerne er der meget at tabe. Ikke nok med at de vil miste deres arbejdsgiver, de vil formentlig også miste en stor del af de penge, som de har til gode. Siden 2004 har Brøndby undladt at udbetale feriepenge til omkring 60 spillere, og den samlede gæld beløber sig med renter til cirka 30 millioner kroner. Men Lønmodtagernes Garantifond vil næppe dække det hele ved en konkurs. »Der vil givet være nogle ansatte, der kan få udbetalt nogle feriepenge, og andre der ikke kan. Som udgangspunkt gælder garantien fem år tilbage, men der spiller så mange faktorer ind, at det vil være umuligt at give et generelt billede af situationen«, siger Mogens Højland, kundechef i Lønmodtagernes Garantifond. Spillere tjener for meget til garanti For eksempel har den tidligere Brøndby-spiller Peter Madsen godt en million kroner til gode alene i feriepenge af sin sign-on-fee på 8,8 millioner kroner – det engangsbeløb klubben gav ham for at underskrive kontrakten. Men 5,8 millioner kroner af beløbet blev udbetalt i 2007, og det er altså mere end fem år siden, at han har optjent feriepenge af summen. Derfor er han en af de spillere, der er i risiko for at miste et pænt beløb, hvis Brøndby går konkurs.

LÆS OGSÅ Uvished: Brøndby misser egen frist

Derudover er en del af gælden i feriepengesagen bod for at have overtrådt overenskomsten mellem klub og spillere, og det beløb vil Lønmodtagernes Garantifond formentlig ikke dække. Endelig tjener de bedst betalte profiler i Brøndby også mere, end institutionen garanterer for. Normalt vil sportsudøvere være berettiget til en opsigelsesperiode på tre måneder ved konkurs, men Lønmodtagernes Garantifond dækker maksimalt lønudbetalinger for 160.000 kroner per mand – efter skat. Med de høje fodboldgager, vil en del spillere hurtigt nå det loft.

Derfor har Spillerforeningen altså gode incitamenter til at opnå en aftale med Brøndby, så klubben undgår konkurs.

»Udover at de kan miste nogle af de her tilgodehavender, må spillerne også have en interesse i at være sikker på at have et job i morgen. Det er et spørgsmål om at bevare arbejdspladser. Det vil også være svært for mange af spillere at få samme løn, som de gør i Brøndby – så på den måde kan de også miste penge«, siger Jesper Jørgensen, fodboldøkonom i Deloitte.

Spillerforening antyder Brøndby-kollaps: I er selv ude om detMangel på garanti låser spillere

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her