FC Midtjyllands træner, Glen Riddersholm, er positiv forud for forårets 13 spillerunder i Superligaen, der for midtjydernes vedkommende bliver skudt i gang med dagens hjemmekamp mod Sønderjyske.
»Det har været en opstart, hvor vi har opnået de ting, vi gerne ville. Så nu gælder det om at være klar, når pointene står på spil«, siger træneren, der glæder sig over en stort set skadesfri trup, hvor der er hård kamp om alle pladser.




























