Fodboldredaktøren: FCK skal købe ind til Champions League

FCK-emne? FCM-spilleren Mads Albæk ville passe ind på FCK-holdet, mener fodboldredatør Søren Olsen.
FCK-emne? FCM-spilleren Mads Albæk ville passe ind på FCK-holdet, mener fodboldredatør Søren Olsen.
Lyt til artiklen

Mens vi venter på semifinalebragene mellem FC Bayern og Barcelona og Dortmund og Real Madrid, kan FC København begynde at forberede sig på klubbens tredje deltagelse i et Champions League-gruppespil. I aftes med 1-1 i Aalborg bevarede FCK 10 point-forspringet til FCN, og et nyt, spændende Europa-eventyr står på efterårs-programmet.

LÆS OGSÅ AaB-keeper redder straffe i pointdeling mod FCK

FCK kan prale med at være ubesejret på hjemmebane i gruppespilkampe i den største klubturnering. Både i 2006, da modstanderne var Benfica, Celtic og Man. United, og mod Rubin Kazan, Panathinaikos og Barcelona i 2010 fik FCK syv point i Parken. Imponerende.

Men dengang havde FCK, ærligt talt, også stærkere hold end det nuværende. Med Tobias Linderoth, Atiba Hutchinson, Brede Hangeland, Marcus Allbäck og Michael Gravgaard i 2006 og William Kvist, Zdenek Pospech, Mikael Antonsson, Grønkjær og Oscar Wendt i 2010.

FCK har økonomi til at forstærke truppen til sommer, måske med et par udenlandske klassespillere, for at optimere mulighederne for at gøre en god figur i Champions League og primært, selvfølgelig, for at forbedre holdet, så FCK kan vinde mesterskabet igen - og igen og igen.

Hvad mon FCK ser efter? En midterforsvarer, en midtbanespiller, en driblestærk højrekantspiller og en driftsikker, målfarlig angriber?

Albæk og Pourié?

Man kan regne med, at FCK har helt styr på, om William Kvist måske vil hjem igen efter to år i VfB Stuttgart? Andre emner, fra Superligaen, kunne være FCM’s skudstærke midtbanemand Mads Albæk og Silkeborg-topscorer Marvin Pourié. Sidstnævnte lidt ’besværlig’ som person og individualist? Måske. Men han laver mål, og han må kunne indordne sig og ’rette ind’, hvis han kommer til FCK.

De andre Europa-deltagere ser ud til at blive: FCN skal spille kvalifikation til CL, Randers FC kommer i Europa League (kvalifikation) som pokal- eller bronzevinder, og AaB står også til at få Europa League-adgang. Nummer fem kan komme med, hvis Randers FC vinder pokalen.

Men flagskibet er FC København – og FCK og Champions League er en god historie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her