Brøndbys spillere hylder de fantastiske fans

TAK. Trøjerne røg ud til tilskuerne, da Quincy Antipas og Dennis Rommedahl takkede Brøndbys fans.
TAK. Trøjerne røg ud til tilskuerne, da Quincy Antipas og Dennis Rommedahl takkede Brøndbys fans.
Lyt til artiklen

De flere tusinde medrejsende fans fra Brøndby leverede så god en stemning i mandagens nedrykningskamp, at man ikke kunne høre, at Brøndby-holdet rent faktisk var på udebane mod AC Horsens.

Og opbakningen var faktisk så voldsom, at den næsten blev en ulempe for spillerne. Men også kun næsten, siger Jens Stryger Larsen:

Svært at snakke sammen
»Det er svært at blive ved med at rose vores fans nok. Men igen skruede de op for volumen. Det var helt fantastisk«.

Læs også

»Faktisk var det så højt, at vi slet ikke kunne snakke sammen. Men hellere det, når man så får deres gejst. Vi havde det rigtigt svært til sidst, men de mistede ikke modet og gav os et ekstra gear«, siger Jens Stryger Larsen.

I en hektisk afslutning, hvor AC Horsens pressede på for en scoring, som ville redde dem og sende Brøndby ned i 1. division, var det i overtiden gæsterne, der scorede.

KLIK her og se flere billeder på localeyes.dk

Auri: Lige som det var engang

Og overlevelsen i Superligaen fik i den grad smilet frem i Brøndby. Træner Auri Skarbalius beskrev følelsen som mere glæde end lettelse:

»Det er glæden, der driver værket i denne klub. Men selvfølgelig har det været hårdt. Som jeg sagde i omklædningsrummet, så var den kulisse, vi havde i torsdags (mod FC Nordsjælland, red.) sådan, som det engang var i Brøndby«.

Læs også Sprudlende Brøndby-fan: »Det er helt vildt«

»Både hvad angår tilskuere, tro på tingene og optimisme. Og for at opleve det igen, var det vigtigt at vinde denne kamp, for overlevelsen var ikke hjemme endnu«, siger Auri Skarbalius.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her