Det er sjældent, at Superligaens bundprop lykkes med at tiltrække en fodboldspiller i hans bedste alder med 39 danske landskampe på cv'et, men det er nøjagtigt, hvad Brøndby har klaret med tilknytning af Thomas Kahlenberg.
Den 30-årige midtbanespiller lægger da heller ikke skjul på, at han hen over sommeren har set sig om efter andre muligheder, men at der ikke er mange ledige stillinger i europæisk fodbold.




























