Ståle Solbakkens ’hjemkomst’ til FC København har været tophistorien i en særdeles interessant og god fodbolduge, hvor landets bedste række har fået ’nyt liv’ – og vi har kunnet glæde os over, at FC Nordsjælland og Esbjerg på et fyldt stadion med ellevilde tilskuere tog point i playoffkampene til Europa League. FCK-fansene er lykkelige, og klubledelsen lettet over hans ja til comebacket allerede nu.
Medierne – fra Danmarks Sportsavis til Politikens At Tænke Sig, der har bragt en leder om Støvle Solbakken – er vilde med nordmanden, som er en sand entertainer (og en dygtig træner) på og uden for banen. Og man fornemmer, at det meste af Fodbolddanmark synes, det er fint med mestertræneren tilbage i Superligaen.




























