Så gik den ikke længere for AaB. I aften måtte nordjyderne indkassere et 2-3-nederlag efter en medrivende fodboldkamp på udebane mod Randers FC. Dermed misser aalborgenserne et vigtigt skridt i topstriden.
AaB's cheftræner, Kent Nielsen, anerkender, at Randers var det bedste hold på dagen, men han ærgrer sig over, at hans mandskab ikke kunne sikre et enkelt point.




























