Nogle gange tager topholdene øjeblikkeligt tempoet, gejsten og viljen fra de store, europæiske kampe med ind i Superligaen. FC Københavns 1-1 mod Juventus gav de falmede mestre en succesoplevelse i Parken, hvor 35.000 hyldede Ståle Solbakkens mandskab. Men det mentale løft, Champions League-oplevelsen gav københavnerne, var længe svært at få øje på i aftes. Spændende om Esbjerg i aften i Slagelse skuffer eller er inspireret af et fornemt resultat i Europa?
OB kom til Parken uden at have vundet på udebane siden 24. november sidste år (2-0 i Silkeborg). Taktisk klogt med direkte spil midt opad banen chokerede fynboerne mestrene før pausen, hvor stopperne Anders Møller Christensen og Kasper Larsen dominerede, og FCK’s spil var langsomt og fantasiløst.




























