FC Midtjylland er begyndt at sætte point til i toppen af Superligaen, mens FC København stormer frem efter en elendig sæsonstart.
Da Ståle Solbakken i slutningen af august afløste Ariël Jacobs, var FCK 13 point efter midtjyderne. Efter dagens 3-0-sejr i Parken over AaB er afstanden skrumpet til otte point.




























