Da FC København spillede den første kamp i Atlantic Cup, startede Christoffer Remmer på højrebackpladsen, hvor han blev afløst af Lars Jacobsen efter pausen. Et signal fra træner Solbakken om, at 21-årige Remmer er stærkt på vej til at overhale den 34-årige anfører, hvis kontrakt udløber til juni?
»De er kommet tæt på hinanden nu«, konstaterer Solbakken, som fremhæver Christoffer Remmers mentale styrke, gode fysik og offensive spil.



























