Mens tilhængerne af Brøndby IF anklager fodboldklubbens egne spillere for illoyalitet i den såkaldte feriepengesag og ledelsen gennem de seneste år for at klamre sig til magten for magtens skyld, så tyder meget på, at flere fra egne rækker selv har knas med troskaben.
I hvert fald har Brøndby Stadion været historisk ringe besøgt i de første fem kampe af denne sæson. Tribunerne har været så tyndt belagt, at klubben skal tilbage til før ombygningen i 2000 få at finde dårligere tilskuertal.
»Det er vi da ærgerlige over. Det ser bestemt ikke godt ud. Men vi er desværre i en situation, hvor resultaterne er de dårligste i mange, mange år, og så bliver folk væk«, siger direktør i Brøndby IF, Tommy Sommer Håkansson. Under 8.000 mod Sønderjyske
Til dato har tilskuertallet i denne sæson ikke været på den gode side af 10.000 én eneste gang. Før denne sæson var det kun sket 10 gange i 197 superligakampe siden ombygningen, at færre end 10.000 tilskuere havde fundet vej til Brøndby Stadion. Lavpunktet kom 12. august, da bare 7.667 tilskuere så kampen mod Sønderjyske – det laveste tilskuertal til en superligakamp på det ’nye’ Brøndby Stadion nogensinde.
Samtidig må klubbens ledelse æde det kedelige faktum, at mere end 4.000 i gennemsnit har valgt hjemmekampene i Brøndby fra i denne sæson sammenlignet med det første fem spillerunde i fjor. Efter søndagens hjemmekamp mod AC Horsens er det foreløbige tilskuergennemsnit for sæsonen på havnet på 8.881 – den sæsonstart er kun gjort ringere i Brøndby én gang siden 1994.
»Det går ud over opbakningen under kampene, men selvfølgelig også økonomien. Færre tilskuere betyder færre penge. Det er klart«, siger direktøren, der understreger, at det i høj grad er sæsonkortsindehavere på langsiderne, der er blevet færre af – et problem, klubben allerede i foråret forsøgte at dæmme op for ved at give rabat på sæsonkortene, men tilsyneladende uden det store held. Sponsorflugt truer
At langt færre smækker bagdelen i de blå plastiksæder i Brøndby, vil komme til at påvirke klubbens økonomi, der i forvejen er under voldsomt pres på grund af nederlaget i den såkaldte feriepengesag. Ifølge Jesper Jørgensen fra rådgivnings- og revisionsfirmaet Deloitte og lektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School betyder de færre tilskuere nemlig et fald i omsætningen på ca. 200.000 til 250.000 kroner per kamp. Eller – hvis tendensen fortsætter gennem alle efterårets ni superligakampe på Brøndby Stadion – mellem 1,8 og 2,25 millioner kroner.
»Der er virkelig de dårlige resultater, der rammer dem nu. Heldigvis for Brøndby er tilskuernedgangen i første i første omgang til at overskue, for klubben er langt mere afhængig af tv-indtægter og sponsorater«, siger Jesper Jørgensen, mens kollegaen Troels Troelsen bemærker, at tilskuerkrisen på sigt kan få større konsekvenser.
»Hvis tilskuerne bliver væk, så gør sponsorerne det også. Det er svært at sætte et nøjagtigt beløb på, men det koster helt sikkert også klubben«, siger Troels Troelsen. En større oplevelse
Den fare er Tommy Sommer Håkansson opmærksom på. Derfor har Brøndby sat et arbejde i gang for at vende udviklingen. Brøndby-direktøren vil ikke ind på, hvad det mere konkret drejer sig om, men fortæller, at publikum på Brøndby Stadion generelt skal tilbydes en større oplevelse »rundt om fodbolden«, end det bliver i dag.
»Men når det er sagt, så ved vi også, at det, der virker allerbedst, er gode resultater. Derfor vil vores fokus primært være rettet mod det projekt, som vi allerede arbejder knaldhårdt på. Nemlig at få Brøndby tilbage i toppen af dansk fodbold«, siger Tommy Sommer Håkansson.
Det projekt kan klubbens spillere allerede tage fat om på søndag, når de gæster FC Midtjylland. Oprejsningen på tribunerne må klubben til gengæld venter til 7. oktober med, når AaB kommer på besøg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl




























