Den hollandske liga bliver som regel anset som det naturlige næste skridt, når de hjemlige spillere har etableret sig i Superligaen.
Det er sjældent, at trafikken går den anden vej, men FC Københavns nye angriber Steve De Ridder er en af de få undtagelser, efter at han i sommerpausen har skiftet tilværelsen som profil i Utrecht ud med den danske hovedstadsklub.




























