Sønderjyske har fået god start på den igangværende sæson, hvilket fredag aften gik ud over Silkeborg, der måtte indkassere et 0-2-nederlag til de endnu ubesejrede sønderjyder.
Efter en sløv første halvleg indrømmer Sønderjyske-træner Lars Søndergaard, at han måtte hæve stemmen over for sine spillere i pausen. Han savnede vilje i spillernes arbejde på banen.




























