Med en aggressiv overfaldstaktik og en enorm vilje har Hobro kæmpet alle forudsigelser ud over sidelinjen og oprykkeren er nu et sensationelt tophold i Superligaen.
Brøndby kom til Hobro med mulighed for at sejre sig til tops i Superligaen, men i stedet var det hjemmeholdet, der efter klubbens første hjemmekamp nogen sinde i den bedste række spillede sig op på den førsteplads, som Randers FC kan tage tilbage med point mod FC Midtjylland i morgen.




























