FC Vestsjælland var overlegen, da Silkeborg søndag blev besejret i Slagelse med 2-0, og målscorer til 1-0, forsvareren Oliver Lund, var glad for målet og det rene bur.
»Det var mit første mål for FC Vestsjælland, så det var super dejligt. Vi kommer godt ud til kampen, som vi har gjort i de andre kampe, men det, der betød mest i dag i hvert fald for os forsvarsspillere, var at holde nullet«.




























