Den islandske angriber Eidur Gudjohnsen har på det seneste trænet med hos FC København, og parterne har set hinanden an, men dialogen om en kontrakt er nu stoppet.
»Det skyldes blandt andet, at Gudjohnsen ikke kunne blive spilleberettiget til de europæiske kampe og dermed ikke kunne bidrage i nok kampe til, at et samarbejde var interessant for FC København, der takker Gudjohnsen for en positiv dialog«, oplyser FCK på sin hjemmeside.




























