Daniel Agger blev hyldet vildt på Brøndby Stadion, da han kom ind til opvarmningen før Brøndbys hjemmekamp mod Randers FC 14. september.
Landsholdsanføreren måtte dog på grund af lårskaden, han kom hjem med fra England, nøjes med at sidde på bænken og se kronjyderne vinde 2-0 i en kamp, hvor den finske lejesvend Teemu Pukki lignede en nybegynder.




























