Vi kan ’kåre’ AaB som årets hold i dansk fodbold, når aalborgenserne præsterede både at vinde det danske mesterskab og pokalturneringen med finalesejren over FC København. Men det ligger umiddelbart til at blive FC Midtjylland, der slutter som årets pointvinder i Superligaen – og går ind til vinterpausen som stor guldfavorit med et overlegent forspring i tabeltoppen.
Midtjyderne har indtil videre i alt hentet 53 point i kalenderåret, AaB 51, FCK 49, Brøndby 48, Esbjerg og FCN 44 og Randers FC 42.




























