Lyset er slukket, gulvene fejet, de festlige hatte smidt i skraldespanden. Ballet er lukket i Superligaen.
Sådan har sceneriet set ud i store dele af en sæson, hvor FC Midtjylland elegant og ubesværet har danset sig vej mod et suverænt mesterskab, mens Silkeborg og FC Vestsjælland omvendt har siddet håbløst isoleret i det mørke hjørne af festsalen.




























