0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Krabbe (arkiv)
Foto: Lars Krabbe (arkiv)

COMEBACK? AGF er på vej tilbagemod Superligaen efter en forrygendeserie kampe i foråret.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodboldredaktøren: Superligaen er glad for at se Aarhus igen

Men Viborg-holdet er mere klar til at rykke op snart, end Morten Wieghorsts AGF ser ud til at være nu.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det eneste positive, man kan sige om Silkeborgs kommende nedrykning fra Superligaen, er vel, at klubben ved at have præsteret så uhørt dårligt i efteråret, 17 kampe og sølle 4 point, har fået masser af tid til at indstille og forberede sig på tilværelsen i 1. division i næste sæson. Cheftræner Jesper Sørensen blev fyret, Kim Poulsen hentet ind, og Poulsen og ledelsen kan allerede lægge sportslige og økonomiske planer for, hvordan opholdet i den næstbedste række skal blive af kortest mulig varighed.

FC Vestsjællands pokalfinalister kan glæde sig til et sæsonhøjdepunkt Kristi himmelfartsdag i Parken og må samtidig se i øjnene, at det bliver meget svært at undgå at ryge samme vej som Silkeborg. Så i næste sæson vil der – efter alt at dømme – atter være 8 jyske hold i landets bedste fodboldrække, når Viborg og AGF formentlig rykker op.

Viborg, der i aftes kom bagud to gange hjemme mod Vejle, men alligevel fik 3-3, og AGF er næsten lige så sikre (som man kan være lige nu) på at slutte på de to første pladser, som FC Midtjylland og FC København er det i Superligaen.

Viborg og AGF har vist imponerende effektivitet og kontinuitet i præstationerne efter vinterpausen og nydt godt af, at Lyngby, uforståeligt, er gået i stå, og at Vendsyssel FF har meldt sig ud af oprykningsstriden. Viborg er oppe på 13 kampe uden nederlag, og AGF har ikke lidt tabt i 12 runder siden 0-3-dukkerten mod netop Viborg 2. november. Marcel Rømer, Serge Deble og Christopher Poulsen scorede.

Viborg: God fysik, fart og fin form

Tre vigtige spillere på Viborg-holdet er Rømer på den centrale midtbane, Deble som topscorer og Christopher Poulsen med erfaring fra 297 superligakampe og i øvrigt – med 56 assister – nummer 3 på ranglisten over spillere med flest måloplæg i den bedste række.

Når man forhører sig hos trænere og iagttagere, der følger den næstbedste række tæt, er der enighed: Viborg har den bedste trup, det stærkeste hold og er – når man vurderer det her og nu – mere klar til Superligaen end AGF.

Viborg-holdet er fysisk godt udrustet, veltrænet, et hold med en stærk organisation og fart i angrebsspillet. Auri Skarbalius rykkede ud med Viborg, men fører holdet tilbage til den bedste række – og får måske ikke mulighed for at være med i Superligaen igen.

Der er spekulationer om, at Viborg vil have en anden type træner, måske Johnny Mølby. Sportschefen Ole Nielsen har ingen kommentarer. Det vil være usædvanligt at skille sig af med en træner, som har resultatmæssig succes. Men det er sket før. Da Randers FC for tre år siden kom op i Superligaen, valgte klubben at skille sig af med træner Michael Hemmingsen, der blev afløst af Colin Todd.

Nu ser det godt ud for Wieghorst

Auri Skarbalius har haft 114 kampe (med HB Køge, Brøndby, Viborg) som superligatræner. Hans pointgennemsnit er 0,85. Morten Wieghorst, der vandt 2 pokalfinaler med FC Nordsjælland, havde ansvaret for Farum-holdet i 165 superligakampe. Han har et snit på 1,32 point per kamp som superligatræner. Wieghorst tog over i AGF efter nedrykningssæsonen, hvor Peter Sørensen blev fyret, og afløseren Jesper Fredberg indkasserede 12 nederlag i 14 kampe med holdet, som styrtdykkede på tabellen.

Annonce

Det har taget tid for Wieghorst og spillerne at få en mere boldbesiddende spillestil i 4-3-3-systemet til at fungere. I efteråret lignede holdet overhovedet ikke en oprykker. Nu ser det strålende ud for AGF, som må være meget glad for Kim Aabech, der var den klart bedste spiller i første sæsonhalvdel. Jens Jønsson, som helst vil spille på midtbanen, men er ’tvunget’ til at optræde i midterforsvaret, har haft en hovedrolle med mange stærke præstationer i opturen i foråret, Mate Vatsadze er dygtig i front, og Danny Olsen er blevet meget mere synlig i en central midtbanefunktion.

Kommende forstærkninger med kvalitetsspillere får stor betydning for, hvordan Viborg og AGF klarer sig i comebacksæsonen i Superligaen. AGF har størst behov for at hente spillere ind, lyder ekspertvurderinger. Under alle omstændigheder ser mange frem til, at AGF igen kommer i den bedste række. AGF ligger altid højt på tilskuerbarometret (8.131 i snit til hjemmekampene i 2013-14-sæsonen), og klubbens historie er god.

»Superligaen har da brug for og vil være glad for at få Aarhus op. Landets næststørste by hører til i den bedste fodboldrække. Fodboldinteressen og opbakningen til klubben er stor, og AGF betyder meget for Aarhus – men det er ikke lige holdets øjeblikkelige form og styrke, vi savner i Superligaen. De skal blive meget bedre«, siger Ove Pedersen, OB-træneren, der sammenfatter, hvad mange i dansk fodbold givetvis er enig med ham i.

AGF betyder meget for Aarhus - men det er ikke lige holdets øjeblikkelige form og styrke, vi savner i Superligaen. De skal blive meget bedre

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter