Hvis man kan forestille sig, at en pokalfinale kommer på et ubelejligt tidspunkt og til besvær og ulempe for en fodboldklub, kan den klub hedde FC Vestsjælland. Slagelse-holdet debuterer som finalist på torsdag i Parken mod FC Københavns hjemmebanefavoritter, blot tre dage efter at de to hold har mødtes i Superligaen, og tre dage før vestsjællænderne slås videre på udebane mod Hobro i den hårde overlevelseskamp i den bedste række. Finalen koster mange kræfter, spillere kan blive skadet, og et nederlag vil måske påvirke humøret, moralen og selvtilliden i truppen.
Det er selvfølgelig en negativ udlægning af en historie, som jo i bund og grund er positiv. For det er flot af et bundhold at spille sig i finalen; det er god reklame for klubben og Slagelse som fodboldby. FC Vestsjælland-mandskabet har i Superligaen så at sige rejst sig fra de døde, og Michael Hansen er ikke mere – hvad der ellers var spekulationer om i medierne, da tabellen så anderledes ud end i dag – en fyringstruet cheftræner. Kolleger som Lars Søndergaard i SønderjyskE og Niels Frederiksen i Esbjerg må anses for at være under større pres for tiden.
