Alka Superligaens førerhold FC Midtjylland tabte søndag 1-3 til OB, men det ændrer ikke på, at der umiddelbart forude venter en stor kamp mod de nærmeste forfølgere fra FC København på søndag.
»Det bliver en festdag. Der er udsolgt og en masse at spille om, så vi glæder os helt vildt. Vi hænger selvfølgelig lidt med skuffen efter det her nederlag til OB, og derfor er det også dejligt for os at have denne fantastiske kamp at se frem til«, siger FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein.




























