0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fodboldredaktøren: Pione Sisto er guld værd for FCM

Det bliver spændende at se, hvem FCM sælger og køber i sommerpausen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Guldrus. Erik Sviatchenko forsøgte ene mand at bære Pione Sisto iguldstol efter hans afgørende halve time på banen.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ingen hemmelighed, at FC Midtjylland-spillerne har undret sig over, at tilskueropbakningen til hjemmekampene på MCH Arena ikke har levet op til holdets præstationer og suveræne topplacering langt foran FC København. Endelig var der udsolgt i aftes, da de midtjyske gulddrømme skulle gøres til virkelighed med en sejr over Ståle Solbakkens tropper, og folk på tribunerne fulgte klubbens opfordring til at ’spille med’ og sætte gæsterne under maksimalt pres.

Atmosfæren var elektrisk, stemningen optimistisk. I æreslogen på hovedtribunen klappede klubejer Matthew Benham og direktør Rasmus Ankersen, fløjet ind fra London, for. Til sidst stod alle op for at hylde de nye mestre og skrige deres glæde ud, så det gjorde ondt i københavnernes ører. Langt om længe kommer klubben, der debuterede i den bedste række i 2000, helt til tops som vinder af den første titel.

Da supertalentet, 20-årige Pione Sisto kom ind, satte midtjyderne trumf på og sendte FCK’erne hjem til hovedstaden med et 2-0-nederlag i bagagen. Sisto, tekniker og entertainer, chanceskaber og afslutter, gjorde forskellen, da det lignede en nullert. Det var mesterligt, som han lagde bolden over til André Rømer, som FCM i sin tid fandt i Køge, så backen kunne heade bolden ind til 1-0. En scoring efterfulgt af et gigantisk brøl.

Sisto-scoring og ’guldfest’

FCK’erne indså, at de var slået og måtte bare se på, da Sisto så smukt scorede til 2-0 på et langskud. Resten var en ’guldfest’, hvor spillerne båret fremad af taktfaste klapsalver og hyldestråb stolte og lykkelige nød at trille bolden rundt for at få tiden til at gå til sidste fløjt.

Det var den 15. hjemmesejr i træk. Enestående. At være 12 point foran nummer 2 med 4 kampe tilbage er en fornem bedrift af træner Glen Riddersholm og holdet, der sæsonen igennem har optrådt med stor taktisk disciplin, spillet offensivt, dynamisk og direkte og uden diskussion har været klart bedre end de andre.

Tre dage efter 120-minutters finalen mod FC Vestsjælland var det fra start ’efter bogen’, at pokalvinderne uden den skadede topscorer Nicolai Jørgensen måtte forsøge at forsvare sig til et godt resultat. Københavnerne havde ikke meget at byde på i offensiven, og da Steve de Ridder fik en foræringschance i form af en friløber fra midterlinjen, fik han åbenbart alt for megen tid til at spekulere over, hvordan han ville sparke bolden ind.

2-0

Jacob Haugaard, der fik comeback i FCM-målet som afløser for skadede Johan Dahlin, gik frem og gjorde sig bred og klarede med lethed. Målmandskollega Stephan Andersen fik meget mere sved på panden på en kølig aften, hvor hjemmeholdet dominerede, styrede kampen og bestemte rytme og tempo før pausen.

Jakob Poulsen var strategen med gode afleveringer og overblik, Tim Sparv den påpasselige defensivmand, og FCM havde gode chancer før pausen til at komme foran. FCK’s defensiv var kompakt, men til at åbne med hurtigt spil og sideskift med lange afleveringer. Martin Pusic havde hårde dueller med Mathias ’Zanka’ Jørgensen – der sammen med Pelle Nilsson dækkede godt op foran FCK-målet. Der var temperament og intensivt i duellerne mellem Pusic og ’Zanka’. De tog dog begge pænt imod de ’slag’, de gav hinanden.

ANALYSE

Izunna og Hassan var med til at skabe god bevægelse i FCM-opspillet, men efter pausen fik Christian Poulsen og Thomas Delaney en periode bedre lukket af for hjemmeholdets midtbanespil. FCK’erne så modigere ud og blev meget bedre til at holde fast i bolden og køre den rundt på banen. Bjørn Sigurdarson misbrugte en kæmpechance, og FCM-tilhængerne mistede pusten en kort stund. Måske ventede de på en indskiftning af Morten ’Duncan’ Rasmussen i stedet for Pusic?

Kan FCM holde på Pione Sisto?

Men ’den store mester’ blev altså Pione Sisto, der kan blive en nøglespiller for Danmarks U21-landshold i EM-slutrunden i Tjekkiet. Udenlandske klubber jagter ham, og spørgsmålet er, hvor længe FCM kan holde på ham. Ambitionerne er, at det nye mesterhold skal gøre en god figur på den europæiske scene og ikke ’bare’ være tophold i Danmark. Det bliver spændende at se, hvem FCM sælger og køber i sommerpausen.

Annonce

I en turnering, hvor det længe kun har været et spørgsmål om, hvornår FCM kan kalde sig mester, FCK tager sølv, og Brøndby og Randers FC – der tørner sammen i en ’bronzefinale’ i næstsidste runde – efter alt at dømme snupper to pladser i kvalifikationsturneringen til Europa League, er der nu grund til at udtrykke beundring for FC Vestsjælland. Spil, sammenhold og fightervilje har genoplivet et hold, vi alle dødsdømte i begyndelsen af foråret.

Holdet, der i løbet af fire dage i sidste uge tabte to gange til FCK’erne, rejste sig med 1-0-sejren i Hobro og lagde stort pres på Esbjerg og SønderjyskE i nedrykningsstriden. I Slagelse tror man mest på, at det er sønderjyderne, der kan indhentes, fordi Haderslev-holdet har et på papiret svært slutprogram: Mod Randers FC i aften, Esbjerg på torsdag, mod FC Vestsjælland i pinsen, så FCK og til sidst, 7. juni, mod FC Midtjylland på MCH Arena, hvor Glen Riddersholm og hans mænd skal have guldmedaljerne overrakt.

BAGGRUND

Læs mere:

Læs mere