FC Vestsjælland bliver næppe nogensinde guldvinder i Superligaen – men Harboe Arena i Slagelse er et stadion, hvor man kan blive dansk mester. AaB blev det sidste år, og i aftes krydsede FC Midtjylland målstregen og er klar til snart at modtage DM-trofæet og guldmedaljerne efter det flotte, lange udbrud, hvor FC København og de andre hold har halset bagefter og er blevet kørt langt bagud.
PRES: FC København udsætter FCM's guldfest
Midtjyderne løste den bundne opgave med at hente det sidste, afgørende point mod FC Vestsjælland, der desperat kæmper for at undgå nedrykning. 0-0 var lige, hvad FCM skulle bruge, og ikke helt skidt for holdet fra Slagelse, som har et par store bundopgør i de sidste runder.




























