Det var en pauver gang fodbold på Brøndby Stadion i går.
Især hjemmeholdet begik fejl på fejl, spillede i lavt tempo, manglede intensitet, var uden skarphed i begge ender og virkede bare slidt – selv om 22.838 tilskuere, langt de fleste klædt i gult, var mødt op til sæsonens sidste kamp for at hylde Superligaens bronzevindere. Gæsterne fra Esbjerg var ikke stort bedre, men dog gode nok til at vinde 1-0 på et mål af norske Mohammed Fellah.
»Jeg tror, alle er trætte efter en lang sæson. Indsatsen var for dårlig – og så foran vores fantastiske fans, det irriterer os. Måske var Esbjerg bedre, måske ramte vi ikke dagen, måske havde vi bare ikke mere energi«, sagde Thomas Frank, der da også har anlagt sig et par synlige poser under øjnene i løbet af sæsonen.
Med tanke på den synlige træthed, fysisk og mentalt, virker sommerprogrammet i Brøndby ganske brutalt.
Spillere og trænere i den københavnske vestegnsklub får bare 10 dages ferie, før de atter skal møde ind for at forberede sig på første kvalifikationsrunde til Europa League, der finder sted 2. og 9. juli. Altså skal Brøndby i kamp igen om 3½ uge – det samme skal Randers.
Fodboldredaktøren:
Fodboldredaktøren: Kun FCM og Hobro husker denne sæsonMen Thomas Frank forventer, at han og spillerne kan vende det til noget positivt.
»Vi får trods alt 10 dage, og jeg er ikke i tvivl om, at det er nok til at tanke energi op. Derudover kan jeg se en fordel i de europæiske kampe. Selvfølgelig vil vi bruge dem til at komme så langt som muligt, men samtidig kan de også hjælpe os til at komme i gear, så vi kan flyve ind i Superligaen næste sæson«, sagde træneren.
Ja, de seneste par år er Brøndby startet ganske sløjt i den hjemlige liga, der typisk begynder midt i juli.
Men næste sæson har de gulblusede spillere altså allerede spillet i hvert fald to betydningsfulde kampe, før de tager hul på Superligaen.
»Vi kommer i fodboldform af det, så vi forhåbentlig kan starte godt i Danmark for en gangs skyld«, sagde Thomas Frank.
Et særlig hårdt sommerprogram har Daniel Agger, der nu drager op i landsholdslejren og bliver der til efter lørdagens vigtige kvalifikationskamp mod Serbien.
Så det koster også feriedage.
Endnu kortere pause får Christian Nørgaard og Riza Durmisi, fordi de fra i dag er en del af U21-landsholdet, der skal spille EM i Tjekkiet og tidligst er færdige 23. juni – senest 30. juni.
Men hverken Daniel Agger eller Christian Nørgaard mukker over den korte ferie.
»Selvfølgelig er der noget træthed, men vi havde en lang pause i vinter, så det hjælper lidt på det. Nu kommer jeg fra Premier League, hvor vi maksimalt havde 3-4 uger på et år, men vi har allerede haft 5 uger i vinter«, sagde Daniel Agger.
»Heldigvis er jeg kun 21 år, så en sommer uden ferie burde jeg kunne klare. Det er jo bare fedt at spille fodbold, især på det her niveau, så det klager jeg ikke over«, sagde Christian Nørgaard.
Heldigvis er jeg kun 21 år, så en sommer uden ferie burde jeg kunne klare
Til gengæld har sportsdirektør Per Rud travlt med at få truppen så meget på plads som muligt til sæsonstarten.
fortsæt med at læse




























