0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Poulsen (arkiv)
Foto: Lars Poulsen (arkiv)

Cheftræner. Ove Pedersen (tv.) forbedrede både spil og pointhøst i OB. Det lykkedes ham dog ikke helt at få gang i en af klubbens største offensive profiler, Emil Larsen (th.).

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg kunne ikke være lige så hård, som jeg normalt ville have været«

Den rutinerede toptræner Ove Pedersen fortæller her, hvad han i sidste sæson gjorde for at redde OB fra at rykke ned efter en fyring.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det hele så gråt ud. I slutningen af september 2014 var superligasæsonen ni kampe gammel, og OB havde bare vundet én kamp. Den traditionsrige Odense-klub lå til at rykke ned.

Derfor benyttede ledelsen sig af det drastiske træk at fyre træner Troels Bech og ansætte Ove Pedersen til at afværge fodboldkatastrofen. For i fodbold er det en katastrofe at rykke ned – især for en stor klub som OB. Fyringen viste sig at være en god idé. På kort tid førte Ove Pedersen holdet op over nedrykningsstregen, og da sæsonen sluttede, lå OB på 9.-pladsen med sikker afstand ned til bundholdene.

Her fortæller den rutinerede træner med knap 400 superligakampe på cv’et om processen med at overtage et hold lige efter en fyring:

»Jeg synes ikke, det var en behagelig oplevelse. Normalt har man en tillidsfase i opstarten til sæsonen, hvor man kan lære spillerne at kende, og de kan lære træneren at kende. I OB havde jeg to træningspas inden min første kamp, så det giver sig selv, at det ikke var en tryg oplevelse. Jeg anede ikke, hvor vi havde hinanden«, siger Ove Pedersen.

»Og der går så mange følelser gennem spillerne i sådan en situation. De er sjældent enige om, hvorvidt en træner skal fyres eller ej. Nogle synes, det er fantastisk dejligt, at han forsvinder, andre synes det modsatte og er kede af det, og så er der dem, der føler skyld, fordi de ikke har præsteret ordentligt. Så man står med tre grupper af mennesker. Det kan godt tage tid at føre dem sammen igen, for sådan en fyring lægger sig ikke på en lille uge«.

Den hårde hund blev blød

»Det ideelle var vel egentlig, at alle spillerne råbte hurra og bare var glade for fyringen. Men sådan er virkelighedens verden ikke. Derfor er det ikke en optimal situation – hverken for klubben, den nye træner eller spillerne. Når det alligevel gik godt i OB, hænger det sammen med, at spillerne og jeg hurtigt fandt hinanden rigtig godt«, siger Ove Pedersen.

»Jeg kunne ikke være lige så hård, som jeg normalt ville have været – hvis jeg var kommet fra starten af sæsonen, havde jeg på en anden måde kunnet markere nogle ting fra dag ét. Men det kunne jeg ikke her. Spillerne var mentalt nede – en trænerfyring kommer jo, fordi de ikke har præsteret – så jeg skulle først og fremmest give dem tro på, at de var gode nok. Det duede ikke at være den hårde hund. Så havde jeg ødelagt deres humør og kørt dem endnu længere ned«.

»Der var da nogle af spillerne, der troede, at da Ove P. trådte ind ad døren, så var det ham, der bare parkerer bussen (spiller defensivt, red.). Det tænkte de da. Derfor var jeg også meget åben omkring det, og jeg sagde til dem, at det var helt legalt at tænke, og at alle havde ret til deres meninger. Men jeg huskede dem på, at vi stod over for en stor fælles udfordring. Og jeg appellerede til deres inderste ved at sige, at ingen af os har lyst til at få på vores cv, at vi har været med til at rykke et hold ned. Det var en mission, vi skulle udføre sammen«, siger træneren.

Hvad sker der i en ledelse, når træneren er truet? - Lyt til Politikens Fodboldmagasin

»Hurtigt fandt de ud af, at jeg også ville spille fodbold og gøre dem bedre. Det var sådan nogle ting, spillerne var bange for: Om deres udvikling gik i stå. Men de fandt ud af, at de både kunne lave resultater og blive bedre fodboldspillere. På den måde fandt vi altså hurtigt hinanden. De knoklede også for at bevise deres værd, og derfor reddede vi os relativt hurtigt – også hurtigere end vi havde drømt om. Jeg føler, at jeg er blevet bedre som træner af at have prøvet det, fordi jeg skulle have tingene til at fungere på rekordtid«.

Annonce

»I løbet af min karriere har jeg lært, at trænerfyringer er noget, man må leve med. Og som man ikke entydigt kan være negativ overfor. For hvis vi trænere prøver at sætte os i ledelsens stol, må vi jo også sige, at det er dem, der er ansvarlige for en virksomhed med en stor millionomsætning. Det er deres opgave hele tiden at sørge for, at de har de rigtige folk ansat«,.

»Og de fleste gange tror jeg faktisk, at ledelsen ser rigtigt, når de fyrer træneren – hvilket jo egentlig er mærkeligt at sige, når jeg selv er på trænersiden. Men når det går i den gale retning for et hold, kan det være godt at få en anden ind at rette op på det. Det gik jo også fint i OB«, siger Ove Pedersen, som i dag er cheftræner i FC Fredericia i toppen af 1. division.

POLITIKENS FODBOLDMAGASIN

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?