Egentlig kan Thomas Frank, der helst vil have, at Brøndby skal være dominerende, have bolden mest, får flest hjørnespark og skaber flest afslutninger, ikke være tilfreds med, at de blå-gule fra Vestegnen i Viborg ifølge boldbesiddelsesstatistikken fra superliga.dk blev slået 52-48 i procenter, og Viborg fik 11 hjørnespark mod 0, og de 2 hold havde stort set lige mange skud mod mål.
Men når der står Viborg-Brøndby 0-4 på tavlen ved sidste dommerfløjt, må alt andet være lige meget set med Brøndby-øjne. For det er jo resultaterne, der sætter dagsordenen. 2-0-nederlaget på hjemmebane mod Hobro 2. august, da Brøndby efter 3 runder lå og rodede allernederst på tabellen uden point, udløste ’krise-kommentarer’ i medierne. Og træner Frank – og spillerne -–kom under ’beskydning’ fra mange eksperter og specialister i medierne. Og fansene var skuffede og utilfredse.




























