Det var, som om at efteråret havde lagt tag over Brøndby Stadion. Og for spillerne på den skarpt oplyste bane, trænerne, klublederne, de tusindvis af dedikerede fans var det vel netop sådan – at for en stund, nogle timer, sluttede verden lige der, hvor himlens mørke evighed begyndte.
Den kølige novemberaften indkapslede alt det, der skete på den udsolgte arena, så det aldrig slap ud, men blot intensiverede sig selv. Derfor var det, som om tacklingerne bragede hårdere, fanbrølene rungede vildere, klapsalverne buldrede tungere end normalt – selv da fansene antændte fyrværkeri i massive mængder holdt efteråret på røgen, så den lagde et tykt tæppe over banen, og alle aktører var nødt til at holde seks-syv minutters pause i starten af anden halvleg, mens røde og gule gnister udgjorde en infernalsk kontrast til det dunkle loft.
