1) SønderjyskE giver aldrig op
Modgang fostrer modløshed. Det er set så mange gange før, at spillerne begynder at mundhugges og slå ud med armene, når et hold kommer bagud. Sådan er det ikke hos SønderjyskE. Træner Jakob Michelsen har på sine ni måneder i i Haderslev-klubben opbygget en så imponerende vinderkultur, at alle mand i lyseblåt tror på point til sidste spark.
Det måtte AaB sande i weekenden, da de – som det tredje mandskab i foråret – måtte se en føring blive forvandlet til et nederlag mod de viljestærke sønderjyder. Sejrsmålet blev bugseret over stregen med brystet af evigt unge Tommy Bechmann.


























