Randers FC fulgte op på sidste rundes sejr i Aarhus ved at tage en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over AC Horsens, der led sæsonens første nederlag efter oprykningen til Alka Superligaen.
Viktor Lundberg blev matchvinder, da han scorede før pausen i en kamp, hvor der også faldt et rødt kort til hvert hold.




























