Det var overraskende for de fleste, da SønderjyskE fandt Jakob Michelsen i 1. division (Skive) og ansatte ham som Lars Søndergaards afløser på cheftrænerposten i sommeren 2015. Superligaen var nyt land for Michelsen. Men, som vi alle har set, har han været en succes i Haderslev-klubben – der nu skal sige farvel og tak til ham.
1-1 mod AaB i aftes var givetvis Jakob Michelsens næstsidste på hjemmebane. Ifølge svenske medier skal SønderjyskE nu være blevet enig med Hammarby om, at sidste sæsons sølvtræner skifter Haderslev ud med Stockholm i det nye år, et halvt år før hans kontrakt med SønderjyskE udløber.




























