Teemu Pukki blev med to scoringer matchvinder for Brøndby i en hjemmesejr på 2-1 over FC Midtjylland i Alka Superligaen.
Finnen afgjorde søndagens affære mellem rækkens nummer to og tre med ti minutter tilbage på et kludemål, hvor Pukki i kamp med gæsternes Rasmus Nissen fik sidste fod på bolden.




























