FC Nordsjælland ser ud til at have fundet formen på det helt rigtige tidspunkt.
Den flotte 3-2-sejr i Brøndby i søndags blev fredag aften fulgt op af en 5-1-afklapsning hjemme i Farum over Silkeborg – og vupti, så banker FC Nordsjælland med blændende spil lige pludselig på til det mesterskabsslutspil, der for et par uger siden syntes at være så langt væk.




























