Brøndby tabte 1-0 på grønsværen til ærkerivalerne fra FC København, men tabte i endnu højre grad udenfor kridtstregerne, da en eller flere Brøndby-relaterede personer i slutningen af 2. halvleg kastede døde rotter (!) efter københavnernes matchvinder Benjamin Verbic og Ludwig Augustinsson.
Brøndbys sportsdirektør Troels Bech tager på klubbens hjemmeside »kraftig afstand« fra, at der tages »kasteskyts« – sådan formulerer klubben sig på hjemmesiden - i brug.




























