Lyt til artiklen
Der var noget pinefuldt over den korte taxatur fra Lyngby Station til Lyngby Stadion. For chaufføren, en midaldrende mand med gråstænket hår, ville langt hellere stå på tribunen med en forkullet grillpølse i hånden end sidde i den lune hyrevogn, der ellers udgjorde et behageligt værn mod efterårets totalrasen med regn, hagl og stormvinde.
»Men man skal jo have mad på bordet«, forklarede han med et suk så dybt, at det lød til at komme helt inde fra selve fodboldsjælen i ham.
